• www.helsingeonline.info

Indvielse af almene boliger


Borgmester Anders Gerner Frost, direktør Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark, repræsentanter fra Boligselskabet Nordsjælland og indbudte gæster rykkede udendørs fredag til indvielse af den første del af de nye almene boliger i Helsinge centrum.


Tæt ved halvdelen af de 113 boliger er klar til indflytning fra december, og de resterende boliger færdigøres i første halvår 2021.

Adresserne på de nye boliger bliver Rådhusvej for den del, der vender mod øst og Møllestien, der er stamvejen gennem boligområdet.


Ud over den almene boligafdeling er der også, som en del af det samlede boligområde fuld gang i byggeri med private boliger på den nordlige del. Det er 24 boliger i første etape ud af i alt 45 private ejerboliger. De ventes klar til indflytning i løbet af foråret.


De opføres af MS Development A/S, og direktør Michael Mansa var også på pletten og glæder sig til naboskabet - og det nye liv, boligerne bidrager til midt i Helsinge.







ERHVERVKULTUR

HELSINGE

HANDELSBY