• www.helsingeonline.info

55 boliger i seniorfællesskab


Gribskov Kommune har solgt en klynge i Troldebakkerne til opførelse af et seniorbofællesskab. Bovieran står bag købet og konceptet, der er for beboere over 55 år. Boligerne udbydes som andelsboliger, og der bliver 55 boliger, plus en gæstebolig og et 'fælleshus i huset'.


Aldrig har det været så nemt at omgås naboer, venner og familie i et behageligt middelhavsklima lige uden for hoveddøren. Det får seniorerne mulighed for at opleve i Helsinge, efter den aftale Gribskov Kommune og Bovieran har indgået.


Dermed får Bovieran mulighed for at opføre det populære seniorbofællesskab på en grund med attraktiv beliggenhed i Troldebakkerne. I løbet af 2021 ventes der etableret et nyt trinbræt på lokalbanen mellem Hillerød og Tisvilde bare 300 meter fra Bovieran.

Borgmester Anders Gerner Frost glæder sig over, at Bovieran nu investerer i Gribskov:

- Vi har gennem en længere periode fokuseret på at skabe attraktive investeringsmuligheder her i kommunen. Og Bovierans interesse er et stærkt bevis på, at det er lykkes godt for os. Det bliver rigtig spændende at se seniorbofællesskabet vokse frem i Troldebakkerne, mener borgmesteren.

Bovierans hjerte og åbenlyse mødested er den unikke vinterhave overdækket med glas. Vinterhaven byder på komfortable udendørs oplevelser hele året i et temperaturstyret klima med den franske rivieras klima som forbillede.


Bovieran er tilpasset behovet for en aktiv seniortilværelse, hvor beboerne har mulighed for at udfylde dagene med de aktiviteter, spil, kurser og behagelige oplevelser, som de ønsker og sætter mest pris på. Beboerne kan trække sig tilbage til deres egne private lejligheder efter eget ønske, fremhæver direktør Lars Jacobsen, Boverian Danmark.

Lejlighederne bliver på to og tre rum. Der bliver en enkelt bolig på 62 kvadratmeter og bliver ellers på 78 kvadratmeter til 104 kvadratmeter og er til singler såvel som til par. Alle boliger har en udvendig altan/terrasse, og ved indgangen til lejligheden er der en lille privat caféplads, der vender ind mod vinterhaven.

Seniorboligerne i Helsinge udbydes som andelsboliger, da vi mener at andelstanken passer godt til fællesskabstanken i Bovieran konceptet, tilføjer Lars Jacobsen.

Gribskov Kommune har indledt lokalplanprocessen, og forventer en byggeretsgivende lokalplan i løbet af 2021, hvorefter byggeriet af Bovieran kan begynde. Indflytning vil være 18 måneder efter at byggeriet startes.



LEGEUNIVERS

HELSINGE

HANDELSBY